Referat fra lokalrådsmødet d.12. dec. 2017

December 12, 2017

Fremmøde:
Anette Nygaard fra Borgerforeningen
Elly Kjølhede fra Pensionistforeningen
Jens Erik fra Juniorklubben
Erland Aarup, borgervalgt
Afbud
Michael Kjær fra Menighedsrådet
Michael Troelsen, borgervalgt og formand

 

1. Orientering om den netop vedtagne trafikplans betydning for os i Sdr. Rind-Rindsholm området.
Herunder også om skolebusproblematikken i Rindsholm.
ved Michael
På grund af formandens fravær blev punktet udsat.

 

2. Orientering om Landsbysammenslutningen og det nye landdistriktsudvalg, der skal i gang efter nytår.
ved Erland og Michael
Vi har 2 repræsentanter i Landsbysammenslutningen. Michael for Rindsholm og Erland for Sdr. Rind. Mht. det nye landdistriktsudvalg ved vi ikke meget andet end navnene på dets medlemmer. Formand er Mette Nielsen.

 

3. Projekt Blomstrende Landsby og på vej mod den anden blomst.
ved Erland.
Erland og Niels udarbejder INFO til hjemmesiden om det at være Blomstrende Landsby på niveau 1.
Endvidere udarbejder samme 2 personer et dokument omhandlende kriteriet ”Kommunikation” i vort lokalområde. Skal godkendes i lokalrådet senest i marts, og derefter fremsendes til DGI til vurdering og ansøgning om oprykning til niveau 2.
Målsætning er at Sdr. Rind-Rindsholm til Festugen i juni kan godkendes som Blomstrende Landsby på niveau 2.

 

4. Lokalrådets konto. (administreres af Anette Ærboe)
ved Erland
På kontoen indestår midler vedrørende den gamle og nu lukkede Virs-hjemmeside. Det drejer sig om foreningsindbetalte bidrag beregnet til opdateringer af Virs. Det vil være naturligt at de overgår til borgerforeningens nye i år oprettede hjemmeside og dermed indgår i dens drift.

 

5. Festuge 23 i 2018 afholdes i Sdr. Rind
Lokalrådets priser:  Anerkendelsesprisen og Landsbyprisen
ved Erland
Lokalrådet lægger op til at begge priser kan uddeles ved Festugen her i 2018. Det vil sige at alle forberedelser, herunder almindelig info til borgerne om priserne, skal være klar til næste nr. af Beboerbladet, dvs starten af marts. Denne opgave påhviler Erland. Indstillingsskemaet til Anerkendelsesprisen rundsendes til Lokalrådet med henblik på, om der skal ændres noget ved indholdet.  Lise Haaning kontaktes vedrørende fotoarbejdet til Anerkendelsesprisen.

 

 

Eventuelt.
Der blev sat fokus på Drivhuset og legepladsen. Borgerforeningens ansøgning og kommunens efterfølgende bevilling skal omsættes til virkelighed. Borgerforeningens bestyrelse forbereder den praktiske handleplan i løbet af jan-feb.

I bygningerne er ophobet et overskud af alskens inventar. Meget fylder bare op og er i vejen.
Erland og Jens Erik vil umiddelbart efter nytår gennemgå alt og lave oversigt over inventar, der sættes til salg via vores INFO-side på facebook.
Alt der ikke bliver solgt i løbet af januar overdrages til afhentning af GENBRUG eller fjernelse til REVAS.
Alle brugere af bygninger og legeplads inddrages i en efterfølgende oprydning og indretning bygningernes lokaler.
Der satses på at kunne etablere et malehold til arbejdsdagen i april. Anette vil høre kommunen, om de kan give noget maling.
Facademalerierne bør udskiftes. Anette vil høre Mercantec om vi kan hente ekspertise her.
Når legepladsprojektet er gennemført og bygningerne ude og inde er gjort præsentable
foreslås et ”Åbent hus arrangement” i august 2017, f. eks. en fredag 16-22.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Udvalgte blogindlæg

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Seneste blogindlæg
Please reload

Arkiv
Please reload

Sorter efter tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© 2017 denne hjemmeside er administeret og ejet af Sdr. Rind & Rindsholm kulturforening