Derfor flyttede vi til byen...
At være tilflytter til Sdr. Rind - Pernille & Søren
Efter megen søgen hele vejen rundt om Viborg endte vi i Sdr Rind, hvilket vi ikke har fortrudt et sekund.
Her fandt vi det rette sted for os, - et lille landsted med plads omkring, så man kan grine højt, lave bål og slå en prut uden naboerne klager. Og med udsigt over mark og land. Samtidig, og meget vigtigt, en del af et landsbyfællesskab, hvor sammenhold og trivsel er grundpillerne.
Pernille er oprindeligt fra Bruunshåb, og vi kender derfor Møllehøjskolen, og kan ikke få armene ned over at vores unger skal gå i skole der. Ligesom der er gode muligheder for dagpleje, vuggestue og børnehave tæt ved Sdr. Rind.
Fritidsaktiviteter i fremtiden for ungerne blive også rimeligt nemt med hallen i Bruunshåb, BT, SVIF, spejdere nær ved og juniorklubben her i byen.
Sdr Rind overraskede os positivt ved at det vælter frem med børnefamilier. Vi deltager aktivt i babysalmesang og de mange fællesarrangementer for børn i forsamlingshus og på legepladsen. Det giver vores by et godt sammenhold, når vi voksne og vores unger kender hinanden.Vi har begge nemt til arbejde, da vi har Århusvej kun et kort stykke fra byen.
Mange glade hilsner fra Astrid, Pernille og Søren